Kill the Core

Udgivet af Gün Üret


Core træning - også kendt som kropsstammetræning – er en vigtig del af styrketræning. Når du laver core øvelser, så træner du musklerne i dit bækken, lænden, hofterne og maven til at arbejde i harmoni. Dette giver en bedre balance og stabilitet – ikke kun når du træner, men også i de daglige gøremål. Faktisk så afhænger de fleste sportsgrene og andre fysiske aktiviteter af stabile core muskler.

Når du træner din core, er du også med til at tone dine abs. Det kræver hård fysisk aktivitet at forbrænde mavefedt, men med core træning styrker og toner du de underliggende muskler. Det kræver ikke specialudstyr eller et fitness medlemskab at træne din core. Kun viljestyrke og at du rent faktisk laver øvelserne.

Vi har lavet et program til dig, som du kan prøve at følge.

Rigtig god fornøjelse.

5 runder med:

  • 5 push ups

  • 45 sekunders planke

  • 10 sit ups

  • 10 push ups

  • 60 sekunders planke

  • 15 sit ups

  • 60 sekunders pause mellem runder