Hvorfor er det vigtigt at motionere?

Udgivet af Eva Nielsen


Motion er en vigtig del af en sund livsstil, og som du sikkert ved, er der mange gode grunde til at motionere. Når du motionere så forebygger du sundhedsproblemer, opbygger styrke, øger dit energi niveau og det kan hjælpe dig med at reducere stress. Motion er også medvirkende til, at du kan holde en normal vægt og regulere din appetit.

Vi mennesker er designet til at bevæge os. I gamle dage var vi næsten hele tiden i bevægelse, for fx at finde mad. I dag har teknologien gjort, at vi ikke længere behøver at bevæge os så meget. Meget af vores tid bliver brugt stillesiddende foran en skærm, og vi har mange maskiner til at hjælpe os med det fysiske arbejde i hjemmet.

Vi bruger vores muskler til mange forskellige ting, så som at bevæge os og holde os oprejst. Hvis man skulle være så uheldig at blive sengeliggende, så forsvinder der muskelmasse allerede det første døgn. Derfor er det bl.a. så vigtigt at vi holder musklerne i gang ved hjælp af motion.

Vejen til forbedret helbred

Når du tilføjer motion til dine rutiner, vil det påvirke dit liv positivt. Her er en liste over nogle af de områder, som motion vil påvirke:

  • Reducer din risiko for hjertesygdomme, forhøjet blodtryk, osteoporose, diabetes og fedme.
  • Holde dine led, sener og ledbånd fleksible.
  • Reducere nogle af virkningerne af aldring, især ubehaget ved slidgigt.
  • Bidrage til din mentale velvære og hjælpe til ved behandling af depression.
  • Hjælpe til med at lindre stress og angst.
  • Forøge din energi og udholdenhed.
  • Forbedre din søvn.
  • Hjælp med at opretholde en normal vægt ved at øge dit stofskifte.
  • Begrænset motion forbedre immunsystemet (for voldsom motion synes at nedsætte immunsystemets virkning).

Hvordan kommer jeg i gang?

Vi ved godt at motion kan være svært at presse ind i en travl kalender, som er fyldt med arbejde, studie, venner og familie. Men gevinsten både på både den korte og lange bane er så stor. Hvis den daglige tidsplan er presset, så viser studier, at det er bedre bare at starte med lave en enkelt øvelse – måske bare en gang om ugen. Bare øvelsen er konstant, så bliver den en del af din rutine. Du skal ikke presse dig selv for meget i starten, så du risikerer skader. Mentalt betyder det meget, at man føler man har succes, i stedet for at man slår sig selv oven i hovet, over de ting man ikke når.

Find en motionsform du nyder

Det er vigtigt du prøver dig frem og finder en motionsform, som du nyder at lave. Vi ved alle, at hvis noget bliver en sur pligt, så stopper motivationen på et tidspunkt. Men hvis du derimod finder en motionsform, som får smilet frem på din læbe, så er du ikke til at stoppe. Det kan være du trives bedst med solosport som fx løb eller cykling. Eller måske nyder du holdsport som tennis, badminton eller volleyball. Måske elsker du at tage til styrketræning, yoga eller zumba med din ven.

Find en god træningsmakker

Det er meget sjovere at dyrke motion, sammen med en god ven, end at træne alene. En træningsmakker kan være med til at holde dig motiveret, når du mere har lyst til at sidde i sofaen og se en god serie i fjernsynet. Det er sværere at aflyse træning, hvis du ved at din ven venter på dig. Derudover har du en at dele dine sejre med, når du når dem.